Garderobe hack – sådan klæder du dig efter din farvetype

Garderobe hack – sådan klæder du dig efter din farvetype

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor nogle farver synes at klæde dig bedre end andre farver? Måske har du oplevet skuffelsen over at have købt et fashion item på nettet, som så helt fantastisk ud på modellen, men ikke på dig. Størrelsen og pasformen var måske helt fin, men farven gjorde, at dine ansigtstræk så udvaskede ud. Det er der faktisk en rigtig god grund til! Det skyldes nemlig, at nogle farver er mere flatterende på dig end andre. Dette er afhængigt af din huds undertone og dine ansigtstræk. Dette er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at der er nogle farver, som du slet ikke bør gå med. Det betyder blot, nogle farver vil komplimentere dine træk bedre end andre. Ved hjælp af sæsonbestemt farveanalyse kan du skabe en garderobe, hvis farvepalette passer specifikt til dig og dine udseendemæssige karakteristika. Men hvordan ved du, hvilke farver der komplimenterer dine træk?

Hvad er sæsonbestemt farveanalyse?

Sæsonbestemt farveanalyse er ikke på ingen måde et nyt koncept. Faktisk stammer vores moderne forståelse af harmoniske farvepaletter fra 1800-tallets maleres skildring af de fire årstider. I målet om at give en mere akkurat skildring af årstiderne i deres kunstværker studerede malerne de skeptre af farver, der forekommer i den naturlige verden i en given sæson. Disse spektre er sidenhen omdannet til farvepaletter, der danner udgangspunktet for sæsonbestemt farvenanalyse.  

Farvetyper – fire eller tolv?

Nogle definerer fire farvetyper på baggrund af de fire årstider – sommer, vinter, efterår og forår. I dette tilfælde bestemmes din farvetype på baggrund af to dimensioner – din huds undertone og dine ansigtstræks lysværdi. Dog kan det være svært at bestemme et individs farvetype udelukkende på baggrund af disse to dimensioner alene, da mange ikke entydigt kan siges at passe på én af disse fire overordnede farvetyper. Andre er derfor gået skridtet videre og opdeler farvetyperne i tolv kategorier: dark winter, true winter, bright winter, light summer, true summer, soft summer, bright spring, true spring, light spring, dark autumn, true autumn og soft autumn. Her bestemmes din farvetype på baggrund af tre dimensioner – din huds undertone, dine ansigtstræks lysværdi og dine ansigtstræks farvemætning. Med udgangspunkt i denne mere nuancerede tilgang til sæsonbestemt farveanalyse skal vi nu se på, hvordan du selv kan aflæse din farvetype.

The Concept Wardrobe

(Billede: The Concept Wardrobe)

Sådan aflæser du din farvetype

Hvilken farvetype er du så? Din farvetype afhænger af din huds undertone, dine ansigtstræks lysværdi og og dine ansigtstræks farvemætning. 

1. Undertone

Start med at studere din huds undertone, på engelsk kaldet ‘temperature’ eller ‘undertone’. Du har en kold undertone, hvis dine årer er blålige, sølv smykker klæder dig bedst, og din hud har en tydelig blålig eller pink undertone i naturligt lys. Omvendt har du en varm undertone, hvis dine årer er grønne, guld smykker klæder dig bedst, og din hud har en tydelig gylden eller gullig undertone i naturligt lys. 

2. Lysværdi

Kig derefter på dine ansigtstræks valør, på engelsk kaldet ‘value’. Valør betegner en farves lysværdi på en skala fra lys til mørk, afhængigt af mængden af enten hvid eller sort i den givne farve. Er der lav kontrast mellem din hårfarve, øjenfarve og hudfarve, har du en lys lysværdi. Dette kan for eksempel være, hvis du har blond hår, lyseblå øjne og lys hud. Er der omvendt stor kontrakt mellem din hårfarve, øjenfarve og og hudfarve, har du en mørk lysværdi. Dette kan for eksempel være, hvis du har mørkebrunt hår, mørkegrønne øjne og lys hud. 

3. Farvemætning

Kig til sidst på dine ansigtstræks farvemætning. Her skelnes der mellem en dæmpet og en klar farvemætning, på engelsk kaldet ‘chroma’. Du har en dæmpet farvemætning, hvis der er mangel på kontrast mellem dine ansigtstræk, dine ansigtstræk har en grålig tone, og dine ansigtstræk blender sammen til et mere homogent look. Du har en klar farvemætning, hvis der er en tydelig kontrast mellem dine ansigtstræk, og dine ansigtstræk i stedet for at blende sammen tydeligt skiller sig ud fra hinanden. 

The Concept Wardrobe

(Billede: The Concept Wardrobe)

Når du har bestemt din huds undertone, dine ansigtstræks lysværdi og dine ansigtstræks farvemætning, er du næsten i mål. Det eneste, du mangler, er at bestemme dit primære og sekundære karakteristika. Dette kan være svært at gøre på egen hånd. Man kan med fordel få en eller flere veninder til at studere dit ansigt for at vurdere dette. Ikke desto mindre skal du stille dig foran dit spejl. Læg så mærke til, hvad der i største grad kendetegner dit ansigt? Er det din huds undertone, dine ansigtstræks lysværdi og dine ansigtstræks farvemætning? Læg derefter mærke til, hvad dit sekundære træk er. Vær opmærksom på, at din huds undertone altid enten skal være det primære eller sekundære karakteristika. Herefter er du klar til at gå videre til oversigten nedenfor og aflæse din farvetone og de farver, der komplimenterer den bedst.

Lys lysværdi + kold undertone = light summer
Kold undertone + dæmpet farvemætning = true summer
Dæmpet farvemætning + kold undertone = soft summer
Mørk lysværdi + kold undertone = dark winter
Kold undertone + klar farvemætning = true winter
Klar farvemætning + kold undertone = bright winter
Klar farvemætning + varm undertone = bright spring
Varm undertone + klar farvemætning = true spring
Lys lysværdi + varm undertone = light spring
Dæmpet farvemætning + varm undertone = soft autumn
Varm undertone + dæmpet farvemætning = true autumn
Mørk lysværdi + varm undertone = dark autumn

(Billede: The Concept Wardrobe)

Hvad er din farvetype? Fortæl os det i kommentarfeltet!

 

Af: Michelle Andersen

 

 

 

Back to blog