I lørdags lancerede vi vores nyeste initiativ, nemlig vores bæredygtige tøjmarked i København! Tøjmarkedet fandt sted på Gråbrødretorv i Indre by København, som for nogle går under navnet ‘det skjulte torv’. I samarbejde med Tholstrup Restauranter, var missionen at minde folk på Københavns mest hyggelige torv, og vigtigst af alt, at inspirere til mere bæredygtig shopping.
Markedet var ikke et ”loppe-event”, som I kender det. I stedet for at møde hr. og fru Danmark ved standene, der sælger aflagt tøj, keramik, nips og lignende til en 10’er og 20’er, var det professionelle forhandlere af secondhand- og vintage i høj kvalitet samt upcycle brands at finde ved standene. Forhandlerne fik solgt en masse og ikke mindst hilst på de besøgende til en snak om bæredygtighed og øget kendskabet til deres brands.
Vi overraskede de besøgende med et modeshow med en masse fedt tøj, sko og tasker, som man kunne købe hos de forskellige stande. Stemningen var fuld af god energi, musik, cupcakes, farverige balloner og pink løber, der satte kulissen for tøjmarkedet.
Tøjmarkedet var en KÆMPE succes, og vi er så taknemmelige for de positive tilbagemeldinger og de mange besøgende. Dette var bare det første tøjmarked ud af mange! Vi glæder os nemlig allerede til vores næste mere bæredygtige tøjmarked i oktober – hvor det igen bliver professionelle forhandlere ved standene, der sælger høj kvalitetsvarer.
Så hold øje med vores sociale medier eller bloggen for den nye dato!
Læs mere om, hvilke forhandlere der deltog her.