Mode har som sådan ikke nogle regler. Vi kan sagtens have det sjovt med mode og bære tøj, uden at være en del af fast-fashion ”forbrugerismen”. Det handler om din intention og viden om hvordan du bedst muligt kan optimere din garderobe ud fra, hvad du kan lide og ikke lide.
Her er nogle helt simple regler du kan huske på, næste gang du skal på shopping tur.
1. Køb kun items, du ville gide at have på syv dage om ugen.
Selvfølgelig skal du ikke gå i det samme tøj hver dag. Men begræns dine indkøb til tøj, som du elsker så meget, at du har lyst til at have dem på hver dag.
Ja, du kan sandsynligvis finde mange ting, som du kan lide i butikkerne – men varer som du ELSKER, sværere at finde. Denne regel vil helt sikkert reducere antallet af varer, der kvalificerer sig til et køb, og forhindrer dig i at tænke ”en fuld garderobe, men intet at tage på”
2. Kig efter items, der passer til det, du allerede har i dit skab.
Undgå at købe tøj, der ikke fungerer sammen med dit tøjderhjemme. Hvis du ikke tænker det ind ved nykøb, bliver du senere nødt til at vente med at bruge det, til du kan finde et match til det. Det ender desuden ofte med, at det gemmes bagerst i dit skab, hvilket betyder at du spilder dine penge.
Hvis du har brug for at købe noget nyt, bør du lave en plan og gå bevidst efter det, så du på forhånd ved, hvad du leder efter.
3. Hvis der er noget, selv små detaljer, der generer dig, skal du ikke købe det!
Alle oplever at blive fristet til at købe noget, som de ikke føler sig helt sikre på. En sweater der ikke sidder helt rigtig eller et par jeans, der er lidt for stramme eller korte.
Uanset hvad denne lille ting er, bliver det en stor eller et afgørende element senere. Det bliver det eneste, du tænker på, og desuden årsagen til, at du ikke gider at bruge det. Når du kigger i din garderobe, vælger du de jeans der sidder bedst eller den mere behagelige sweater, og disse ikke-helt perfekte ting ender med at blive det, du kun bruger lejlighedsvis – eller i værste fald aldrig! Studier viser, at hele 30% af vores garderobe, bliver aldrig brugt!
4. Vær ikke bange for at være dig selv.
Dette er nok den vigtigste moderegel. Køb de ting du elsker, uanset hvad der er populært i øjeblikket. Hvis du køber noget trendy, fordi du tænker, at du burde kunne lide det, ender du 99% med ikke at bruge det i sidste ende. Fordi det bare ikke føles som dig. Omvendt, hvis du finder noget, du virkelig elsker, hvad enten det er småt, mørkt, gammeldags eller anderledes – så køb det!
Køb det tøj, der får dig til at føle dig tilpas og selvsikker. Ikke det, du tror, skal få dig til at føle dig tilpas eller passe ind. Gå aldrig på kompromis med din stil, fordi du er bange for at skille sig ud. Det er sådan vi fremhæver, det de bedste sider af os selv og vores karaktér.