Sharedrobes arrangerer modemarked på Enghave Plads

Sharedrobes arrangerer modemarked på Enghave Plads

Sharedrobes gentager succesen og arrangerer endnu et pop-up modemarked – denne gang i samarbejde med Fashion Revolution Denmark og med innovative brands som standholdere. Sæt kryds i kalenderen søndag d. 24. april kl. 11-15 og sæt retning mod Vesterbro, hvor Sharedrobes’ modemarked finder sted på Enghave Plads. 

Her vil der være rig mulighed for at shoppe og pifte klædeskabet op med tøj, sko og accessories fra en lang række upcycle, recycle og slow fashion modebrands, der alle kæmper for en mere bæredygtig og sympatisk modeindustri. Ses vi?

  • Lokation: Enghave Plads (1670 København)
  • Tidspunkt: søndag d. 24. april kl. 11-15
  • Modeshow: starter kl. 13

Fashion Revolution Week – en hyldest til modebrands med bæredygtigt fokus

Fashion Revolution Week står lige for døren, og dermed er det blevet tid til at råbe ekstra højt om den mere sympatiske og bæredygtige modeindustri, som vi alle efterspørger. Derfor ønsker Sharedrobes med dette modemarked at hylde og skabe opmærksomhed om de innovative og dedikerede modebrands, der i deres produktion af modeartikler har særlig fokus på bæredygtighed.

Sharedrobes arrangerer regelmæssigt fysiske pop-up modeevents, hvor vores dygtige forhandlere og andre inviterede modebrands får mulighed for at fremvise alle deres lækre modekollektioner. Denne gang vil der være særlig fokus på upcycled og recycled modeartikler, da vi ønsker at minimere produktionen af nyt tekstilmateriale.

Upcycle, recycle og slow fashion modebrands

Vi har selvfølgelig sørget for at samle nogle af de bedste upcycle, recycle og slow fashion brands til vores modemarked. Disse bæredygtighedsorienterede modebrands kan du glæde dig til at se:

  • IGEN
  • Best Behavior
  • Monte Home
  • Poppy Willow Studio
  • Mahla
  • Coffee Beanies
  • VAER
  • Another View
  • Maicha
  • BAKANO
  • Our Shift
  • [IM]perfectionists
  • Réviv Studio
  • iKanten
  • HJELT
  • 2ndofmaythelabel
  • Nazarena en Sepia
  • Reclaimed CPH
  • Strange Poisson
  • Huset Venture
  • Bagabù

Derudover deltager også Fashion Revolution og Re:wair. Besøgende vil også kunne nyde et fashion show, hvor standholdernes modeartikler fremvises på en catwalk.

Vi sørger selvfølgelig for god musik og en fed stemning. Lækre forfriskninger vil kunne købes fra Anna + Juicen og Yardie Kitchen på pladsen.

Du kan læse mere om eventet her. Ses vi søndag d. 24. april til modemarked på Enghave Plads?

 

Af: Michelle Andersen

Tilbage til blog