Er du også ny i appen og mangler en bedre forståelse for “Sharedimes” systemet og hvordan det fungerer? Så læs med her og knæk koden for hvordan konceptet med Sharedimes fungerer.
Sharedimes er en virtuel valuta, man som bruger af Sharedrobes appen kan anvende til at handle tøj fra andre brugere i app’en for. Sharedimes er med andre ord midlet, som vores Sharedrobers anvender til at lave retfærdige handler, uden at nogen behøver at tage penge op af lommen. Idéen med vores Sharedimes system er, at det skal være muligt for alle swappe sig frem til nyt tøj. Også når brugeren du ønsker at swappe med, ikke accepterer eller ønsker noget fra din garderobe i swap-handler.
Hver gang du som bruger sætter et stykke tøj til “salg” i Sharedrobes appen, skal du angive, hvor mange Sharedimes du ønsker for det pågældende stykke tøj. For at gøre det muligt at værdiansætte dit tøj i appen ud fra samme målestok, har vi valgt at 1 Sharedime repræsenterer en værdi af 1 Euro svarende til 7,5 DKK. Værdien er kun vejledende.
Som bruger af Sharedrobes app’en har du en brugerprofil med en Sharedime saldo, som du kann bruge i uendelige garderober. Som ny bruger optjener du en startkapital på 40 Sharedimes – svarende til 40 Euro eller 300 DKK – så snart du har lagt 5 stykker tøj til salg i appen. Derefter optjener du Sharedimes, efterhånden som du accepterer swap-handler hen af vejen.
Når en swap-handel gennemføres, lægges den aftalte Sharedime værdi på den specifikke genstand til din saldo og trækkes fra køberens saldo. Herefter kan du bruge dine nye Sharedimes til at swappe for i andres garderober, stadig helt gratis. Du betaler blot med dine optjente Sharedimes.
Bor du i Euro-området, vises alle priser i Euro, da 1 Sharedime svarer til værdien på 1 Euro. Bor du derimod i Danmark, vises alle priser som danske kroner. Konverteringen sørger vores valutaberegner for.
Sharedimes kan kun bruges i Sharedrobes digitale univers!
Sharedimes kan ikke veksles til penge, og refunderes ikke. Det betyder bl.a., at i tilfælde af at du vælger at slette din Sharedrobes bruger, vil din Sharedime saldo gå tabt.
Kort og godt – Hvis din Sharedime saldo står i 0, når du anmoder om at få slettet din Sharedrobe bruger, slettes din bruger med det samme. Er saldoen derimod positiv, når du anmoder om at få slettet din bruger, får du en betænkningstid på 3 måneder. Vælger du ikke at genåbne din bruger indenfor de 3 måneders betænkningstid, slettes din bruger og dermed også din Sharedime saldo.
Gå igang allerede nu med at oprette din garderobe digitalt! Både de items du elsker at gå i, og dem du ønsker at swappe med.