Ved at oprette din garderobe digitalt med Sharedrobes kan du sige endeligt farvel til tøjkriser og i stedet nyde de mange fordele ved at have overblik over dit klædeskab. Imidlertid kan det for nogle modeentusiaster med overproppede garderober måske virke en anelse uoverskueligt at komme i gang. Derfor giver vi i dette blogpost en step-by-step guide til, hvordan du oploader din garderobe nemt og hurtigt på Sharedrobes. Derudover giver vi også tre eksempler på, hvordan vores brugere har gjort det nemt at oploade deres garderobe.
Tag et billede af dit outfit
Bare tanken om skulle bruge en hel søndag på at tage billeder af hvert enkelt fashion items i sin garderobe, vil få langt de fleste til at give op på forhånd. Heldigvis er der smartere og mere overskuelige måder at oprette sin garderobe digitalt på. Flere af vores brugere foretrækker at tage et billede af deres outfit hver dag, mens de har det på. På denne måde kan de nøjes med at bruge 1-2 minutter om dagen på at opdatere deres digitale garderobe. Derudover kan de nemt holde øje med, hvilke fashion items de rent faktisk bruger, og hvilke der blot samler støv bagerst i klædeskabet.
Én produktkategori ad gangen
Skal det gå lidt hurtigere med at få oprettet sin garderobe digitalt, kan man med fordel oploade en produktkategori om dagen, indtil garderoben er fuldt oprettet. Eksempelvis kan man oprette alle sine sko den første dag, sine bukser den næste dag osv. På den måde deles opgaven op i mindre bidder. Når det kommer til over- og underdele, kan det være en god ide at hænge hvert enkelt modeartikel op på en bøjle og tage et billede op mod en hvid væg, eksempelvis ved at fjerne et maleri og hænge bøjlen på sømmet.
Opload et bestemt antal items om dagen
Har du mange fashion items af en bestemt kategori, kan det give god mening at uploade et bestemt antal items om dagen. Du kan fx sætte 10 minutter af om aftenen til at oploade 10 items til din digitale garderobe. Således gør du fremskridt hver dag, og din garderobe vil – afhængigt af størrelsen på dit klædeskab – være oprettet på ganske kort tid.
Sådan opretter du din garderobe på Sharedrobes
Det er super nemt at oploade sin garderobe på Sharedrobes. Med kun seks enkelte steps kan du oploade dit første fashion item til din digitale garderobe!
- Åbn Sharedrobes appen.
- Klik på ‘Din side’.
- Klik dernæst på ‘+’-ikonet nederst.
- Tilføj billede med kamera eller fra dit billedgalleri.
- Tilføj overskrift (‘fx Sommerkjole’), kategori, størrelse og stand.
- Tryk ‘Opret’. Dit fashion item ligger nu i din digitale garderobe!
Når du først er kommet i mål med at få oprettet alle dine fashion items i appen, bliver det pludseligt rigtig spændende. Nu kan du nemlig begynde at sammensætte outfits. Lad kreativiteten gå amok, og leg med nye sammensætninger af outfits ved at mixe og matche fashion items fra din garderobe. Du kan også matche items med shoppen for at se, om de vil passe sammen med det tøj, du allerede har i dit klædeskab. Alle dine sammensatte outfits finder du under fanen ‘Mine outfits’ på din profil.
Hvilke fordele ser du i at digitalisere din garderobe? Del dine tanker og erfaringer med os i kommentarfeltet!
Af: Michelle Andersen