Det er ikke længere nok bare at have høje hæle og unikke kjoler. Copenhagen Fashion Week har skiftet fokus, og ord som ”bæredygtighed” og ”klima” er nu en stor del af deres show. ”RE-INVENTING COPENHAGEN FASHION WEEK” er titlen på Copenhagen Fashion Weeks nye handlingsplan, der skal være med til at gøre en forskel.
Du tænker måske at Copenhagen Fashion Week er en begivenhed, der indebærer modeshows, high-end brands der fremviser de nyeste trends og eksklusivitet. Men det er ikke længere det eneste. Copenhagen Fashion Week gjorde i år 2019 brug af deres store platform til at skabe en opmærksomhed på det stigende miljømæssige problem, der skabes af tøjindustrien. Der bliver produceret langt mere tøj, end klimaet kan håndtere, og flere og flere forbrugere er begyndt at tage det i betragtning. Der produceres hvert år hundrede milliarder tøjstykker, hovedsagelig fra urørte ressourcer, hvoraf kun en lille procentdel genbruges. Og det er denne cyklus, der er ansvarlig for modens fodaftryk på planeten.
Bæredygtighed
Efter et år med strategisk udvikling, afslører Copenhagen Fashion Week sin handlingsplan for bæredygtighed 2020-2022, som ikke kun er designet til at styre sit arbejde i de kommende år, men endnu vigtigere, at hjælpe med at skubbe branchen i den rigtige retning i forhold til at implementere nødvendige og omfattende bæredygtighedsbestræbelser.
Det er alt fra genbrugelige sugerør og kopper – til et krav til alle de deltagende modebrands. Copenhagen Fashion Week kræver nu, at alle deltagende brands beskriver deres bæredygtighedsinitiativer og projekter, når de ansøger om deltagelse. Udover et stærkt fokus på bæredygtighed tildeler Copenhagen Fashion Week åbningsshowet til et frontløbende bæredygtighedsdrevet brand.
I den anledning ødelægger de ikke længere det ubrugte tøj, har fokus på materialer og arbejdsforhold og hele showet er zero waste. I Sharedrobes er vi super begejstrede over at se denne udvikling. Der hersker ikke længere nogen tvivl om, at bæredygtighed er vejen frem – og den indsats alle brands gør, vil være rigtig positiv på længere sigt.