Bæredygtighed i Hollywood: Emma Watson

Bæredygtighed i Hollywood: Emma Watson

Emma Watson, bedst kendt for sin rolle i Harry Potter, har længe været forkæmper for bæredygtig og miljøvenlig mode. Både i sin dagligdag og på den røde løber, har Watson sikret sig at hendes garderobe fremmer bæredygtighed. Derudover kæmper hun for ligestilling mellem kønnene, dyrevelfærd og miljø.

Bæredygtig fashion

Emma’s tilgang til en grønnere verden startede i 2009, da hun kun var 19 år. Hun begyndte at lave model arbejde for bæredygtige mærker og blev senere en aktiv deltager i flere kampagner. Hun ville gerne gøre andre opmærksomme på det voksende problem i industrien, og så en mulighed gennem sociale medier. 

I dag er hun stadig et stort navn i Hollywood, hvor hun bruger sin platform til at gøre en forskel. Mens hun promoverede sin film, Beauty and the Beast, oprettede Watson en sekundær Instagram-konto (@the_press_tour) dedikeret til at dele de miljøvenlige mærker, hun havde på sig. Dette var både helt store designere men også mindre kendte mærker, der også banede vejen for en renere industri. 

Derudover har hun i samarbejde med en genbrugsbutik skabt et online-værktøj designet til at hjælpe forbrugere med at beregne nøjagtigt, hvordan deres modeforbrug bidrager til drivhusgas emissioner. 

Værktøjet giver adgang til en quiz, hvor man herefter også får anbefalinger om, hvad lige præcis du kan gøre for at formindske dit CO2-fodaftryk.

Når Emma skal have opgraderet garderoben, anmoder hun om skræddersyet beklædning, der får designere til at omfavne en grøn tilgang eller vælge vintage. På den måde er Emma Watson en af de mange mennesker, der i dag kæmper for en grønnere fremtid. At se kendte bruge deres store platform til at gøre en forskel, er et kæmpe skub i den rigtige retning, og kan på den måde influere samtlige generationer til at tænke bæredygtigt. We love Emma! 

Tilbage til blog