Hvis du er studerende og på SU, kender du helt sikkert de frustrationer, der følger med et stramt budget. Når de faste udgifter er dækket, er der ikke meget tilbage til andre sjove ting. Derfor kan det for mange opleves helt umuligt også at smide penge efter mere bæredygtig mode, selvom det har mange fordele. Så hvordan shopper man mere bæredygtig mode på budget, og kan det overhovedet lade sig gøre? Svaret er ja, det kan det! Læs mere om hvordan i dette blogpost.
Kvalitet over kvantitet
Når det kommer til mode, er det som udgangspunkt smartest at tænke kvalitet over kvantitet. Det nytter altså ikke noget at købe en billig top fra et fast fashion brand, hvis den alligevel falder fra hinanden om et par måneder efter bare få vaske. I længden kan det ikke betale sig. Hvis man alligevel bliver nødsaget til at erstatte den billige top flere gange årligt, giver det bedre økonomisk mening at investere i en top af ordentlig kvalitet, der kan holde i mange år. Er et fashion item af god kvalitet kan det ses, og det ser bare bedre ud. Og så vil du kunne få glæde af det item i mange år. Det i sig selv har stor værdi. Og så er det også meget bedre for miljøet, da man kommer uden om unødvendig overproduktion af tøj.
Drop trends
Ingen tvivl om at trends kan være super cool, og det er sjovt at følge med i de omskiftelige modetendenser. Men fra et økonomisk standpunkt er de ikke smart at smide penge efter. Hvorfor? Fordi trends er midlertidige og dør ud over ganske kort tid. Hvad modeverdenen synes er innovativt og in style i dag, finder forbrugerne måske yt om et par måneder. Derfor giver det bedre økonomisk mening at investere i mere bæredygtige modeartikler, som du ved, du vil bruge og få glæde af mange år ud i fremtiden.
Embrace din personlige stil
Ved at embrace din personlige tøjstil, kan du spare dig selv for en masse penge og bane vejen for et mere ansvarligt tøjforbrug. Det gælder, uanset om du er på budget eller ej. Hvordan det? Som forbrugere er vi ofte meget optagede af, hvad andre gør og hvad andre går i. Vi er også vidne til en masse markedsføringsindsatser fra diverse modevirksomheder, der fortæller os, hvad vi angiveligt skal gå i for at være med på moden. Det resulterer i et overforbrug af mode, hvoraf en stor del af forbrugernes tøj ligger ubrugt i deres klædeskabe. Både fra et økonomisk og miljømæssigt perspektiv er det yderst uhensigtsmæssigt. Derfor giver det meget bedre økonomisk mening at opbygge en mere bæredygtig garderobe, der passer specifikt til dig og dine behov. Har du en aktiv livsstil, bør det reflektere din garderobe. Er du ikke til kjoler, bør du afholde dig fra at investere i sådanne modeartikler. Invester kun i items, du ved, du kommer til at bruge hyppigt og få glæde af i mange år. Det er et mere bæredygtigt modeforbrug!
Hvordan shopper du bæredygtig mode på budget? Del dine erfaringer med os i kommentarfeltet!
Af: Michelle Andersen