Hvor ofte vasker du dit tøj og vidste du at varme og direkte sollys ikke er godt for tekstiler?
Mange af os vasker vores tøj forkert eller kender ikke til de små hverdagstricks til at friske brugt tøj op uden at vaske det. I dette blogpost vil vi dele vores 8 bedste råd til, hvordan du får dit tøj til at holde længere.
- Vælg tøj af høj kvalitet
- Opbevar tøjet rigtigt
- Vask dit tøj færre gange og på færre grader
- Drop tørretumbleren
- Frisk dit tøj op
- Luk lynlåse og knapper under vask
- Reparér dit tøj
- Giv dit tøj videre eller sælg det i stedet for at smide det ud
1. Vælg tøj af høj kvalitet
Vores første og bedste råd er, at købe tøj af god kvalitet fra start af. Tøj i god kvalitet er fremstillet af bedre holdbare materialer og designet til at holde længere. Farven holder bedre i vask uden at falme og sømmene i tøj går ikke op. Tøj i højere kvalitet er ofte dyre end modekædernes fast Fashion, men tøjet kræver ikke den samme udskiftning, da det er lavet til at holde længere.
2. Opbevar tøjet rigtigt
Har du tænkt over, hvor du opbevarer dit tøj? Tøj har det bedst i mørke og køligere rum. Det kan bedst lide at hænge på bøjle, hvis det er muligt. Jo mindre det er strik eller tungt. Tunge items søger nedad og ødelægger ofte tøjet. Derfor kan strik bedst af at ligge foldet, så det ikke mister formen og bliver ødelagt på bøjlen.
Hænger dit tøj på et stativ i soveværelset med meget direkte sollys, så får dit tøj det hurtigt for varmt, hvilket gør at tøjet kan miste sin farve, blive mørt eller hvis det er læder, så kan der dannes mug.
3. Vask dit tøj færre gange og på færre grader
Tøj har ikke godt af at blive vasket ofte. Det slider både på tøjet og miljøet. Vask derfor på få grader som 30 grader, hvis der er snak om ganske almindeligt hverdagstøj. Undertøj, håndklæder og sengetøj skal dog stadig vaskes på mindst 60 grader for at dræbe bakterierne. Ved at vaske på få grader, slipper du også for at dit tøj krymper eller trækker sig sammen. Især materialer som bomuld, viskose og uld har det med at trække sig sammen i vask. Et godt råd er at trække i stoffet når du hænger det op efter vask. Så mister det ikke sin længde og form.
4. Drop tørretumbleren
Som regel har tøj bedst af at lufttørre udenfor. Drop tørretumbleren og undgå at dit tøj bliver mindre i vask. Kun dyner og puder som kræver at blive helt tørt SKAL i tørretumbleren. Sengetøj, lager, håndklæder og viskestykker kan med fordel komme i tørretumbleren, da det så ikke bliver stift og smider min blød hen. Det samme gælder ens striktrøjer om vinteren, men de kræver blot 15 min i tørretumbleren for at beholde sin blødhed. Alt andet tøj bør ikke tørretumbles.
5. Frisk dit tøj op
Hvor ofte lægger du dit tøj til vask efter du kun har brugt tøjet i få timer eller en dag? Hvis tøjet ikke er beskidt, lugter eller du har svedt i det, så kan det sagtens genbrugs uden at blive vasket.
Vidste du f.eks. at bukser og jeans kan komme i frysen, også er de friske igen efter 24 timer? Læg gerne jeans/bukserne i en pose i frysen, så de undgår at røre ved madvarerne.
Du kan også hurtigt friske en bluse op ved at dampe den. På denne måde får du både en strået bluse der er pæn, men samtidig også frisk af dampen.
6. Luk lynlåse og knapper
En af oversagerne til at dit tøj måske går i stykker i vask, kan skyldes at du ikke lukker lynlåse, knapper og binder de lange snore der nu kunne være på tøj. Det er også altid en god idé at vende tøj på vrangen og/eller lægge det i en vaskepose, så det undgår kontakt med det andet tøj. Især lynlåse har det med at spise andre tekstiler, så der går hul i tøjet. Det er så ærgerligt at vaske en masse tøj også har en jakke/trøje spist hele bunken af tøj.
7. Reparér dit tøj
Nu når vi har snakket om lynlåse der har spist tøjet, så kan meget tøj nemt repareres. Det kræver blot, at man har et lille sysæt eller kender nogle i ens omgangskreds, der kan sy. Ofte kræver et lille hul kun en nål, lidt tråd i den farve tøjet er også en saks. Ingen siger det behøver være smukt. Det kommer selvfølgelig an på, hvor stor en reparation det er. Men som regel kan alt laves, ellers kan man få hjælp eller købe sig til en skrædder, der kan lave det.
8. Giv dit tøj videre eller sælg det i stedet for at smide det ud
Vores sidste råd er ret enkelt. Når du ikke bruger dit tøj mere og gerne vil af med det, så giv det videre til din omgangskreds (hvilket du snart kan gøre direkte på Sharedrobes appen), tag det med til Swapping events eller donér det til Røde Kors. Du kan også vælge at prøve at sælge dit tøj på den blå avis, Trendsale, Marketplace på Facebook eller til et loppemarked. Et andet tip er, at give tøjet nyt liv i stedet! Du kan enten omsy det selv eller gå forbi en skrædder – kun fantasien sætter grænser!